|
|
DM Ungdom i Skive 5. - 6. marts - optakt

Marie Mørch:
Marie skal løbe 1500m søndag. Det er kun Maries 3. 1500m så erfaringen er ikke så stor, men til gengæld har hun vundet medalje ved ”alle” løb. Den første var bronze til DM Ungdom udendørs og anden gang var det sølv ved Øst Mesterskaberne indendørs. Marie er i super form og har løbet 3. hurtigste tid i Danmark i år med 4.57,36, så det bliver nok til medalje igen. Måske guld denne gang, det er jo det hun ”mangler”.
Dagmar Fæster Olsen:
Dagmar skal løbe 800m lørdag og 400m søndag. Hun har løbet hurtigst i Danmark i år på begge distancer med henholdsvis 2.12,46 og 58,88. Samtidig har Dagmar været rigtigt godt løbende til træning og vandt jo DM for senior på 800m for 14 dage siden, så der er en realistisk chance for at Dagmar vinder dobbelt guld.
Mikael Frisk:
Mikael skal løbe 60m lørdag og 200m søndag. Mikael har løbet 7,68 på 60m i år og det er den 14. bedste tid i Danmark. Der er 8 der går i finalen, men fra Mikaels 14. plads og op til nr. 8 er der kun 0,17 sek. så de 8 finalepladser er meget åbne. På 200m ligger han nr. 6 med 24,26 sek. Mikael kan godt løbe hurtigere, for hans tid er fra sidste år, men at dømme ud fra tilmeldte tider, tror jeg ikke der bliver ændret så meget på Mikaels 6. plads.
|
|