|
Den 18. februar
I weekenden 16. og 17. februar blev de Danske indendørs Mesterskaber afholdt i Skive. Det er første gang i 15 år, at mesterskaberne afholdes i Danmark, da der indtil nu ikke har været faciliteter til det herhjemme. Hidtil har Dansk Atletik Forbund lånt en hal i Malmø, men med opførsel af en splinterny hal, kunne de nye danske indemestre endelig kåres på dansk grund. Allerød Atletik og Motion var med til mesterskaberne. Fra Allerød deltog Mikael Frisk og Dagmar Olsen, begge i 14-15 års gruppen. Dagmar løb 800 meter lørdag aften, hvor hun var tilmeldt med tiden 2,25,43 min. som var næstbedste tilmeldte tid. Tempoet var højt fra starten, og det lykkes Dagmar Olsen at holde de spurtstærke konkurrenter bag sig hele vejen til mål. Målstregen blev krydset i flot ny personlig rekord på 2,24,97 minutter, og mesterskabet blev sikret. Dermed kan Dagmar Olsen fra Allerød nu kalde sig Dansk Mester. Mikael Frisk startede med længdespring søndag morgen. Med store forbedringer i træningen optil mesterskabet var målet at slå sin egen personlige rekord på 4,90 meter. Desværre ramte Allerød-springeren ikke lige dagen, og det bedste spring blev på 4,58 m. Senere søndag var der højdespring på programmet. Her blev det til 1,40 meter, hvilket er 7 cm længere lavere end sin personlige rekord, beretter Jesper Borrisholt fra Allerød Atletik og Motion.
|