Sæsonstart.
I weekenden blev afholdt Øst Danske Mesterskaber i Ballerup som samtidig var sæsonstart for deltagerne fra Allerød.
Mikael lagde ud lørdag med at løbe 60m i tiden 7,68 sek. Det var en tangering af hans personlige rekord og nok til at komme i finalen som nr. 6. Finalen var ret åben, og hvis Mikael kunne forbedre sig, var der chance for medajle, men desværre var Mikael lidt for ivrig og blev diskvalificeret pga. tyvstart.
Søndag formiddag skulle Marie løbe 1500m for anden gang nogensinde, så vi var lidt spændte på hvordan det ville gå. Som jeg skrev i nyhedsbrevet, var det ikke usandsynligt, at hun kunne vinde. Løbet gik rigtigt godt, med at Katrine Reinholdt fra Amager førte an efterfulgt af Josefine Rytter fra Bagsværd og Marie. De 3 løbere fik hurtigt et meget stort hul ned til resten af feltet. Med ca. 200m til mål kunne Marie løbe forbi Josefine, men kunne ikke nå Katrine. Marie kom i mål med ny personlig rekord 4.57,36 kun slået med et lille sekund. Derefter kom Josefine godt et sekund efter Marie og gik der 22 sekunder før næste løber kom i mål.
Senere søndag løb Mikael 60m hæk. Mikael havde et godt løb, men kiksede dog lidt over 2 hæk. Alligevel kunne han løbe i mål som nr. 3 med 8,98 sek. Det er første gang Mikael løb den hæk distance, så meget flot præstation.
Samtidig med konkurrencerne i Ballerup løbe Dagmar 400m i Malmö. Da jeg skrev nyhedsbrevet, havde Dagmar hurtigste tilmeldte tid, men der kom flere tilmeldinger senere med hurtigere tider. Dagmar blev sammenlagt nr. 4 med tiden 58,88 og da det var mod senior kvinder, var det rigtigt flot.
Jesper Borrisholt